Minderne har man da lov at ha' ... og give videre.
Derfor lancerer Bjørn Tidmand nu et foredrag om sin lange karriere på toppen af dansk underholdningsmusik. Glæd dig til 1½ time med anekdoter om sejren i det Danske Melodi Grand Prix i 1964, de utallige førstepladser på Dansktoppen og livet som fast inventar i Giro 413.
Bjørn Tidmand fortæller bl.a. om sine store personlige oplevelser i musikbranchen, herunder venskaberne med Volmer Sørensen og Gustav Winckler, møderne med Bing Crosby, Maurice Chevalier og Julio Iglesias.
Der er garanti for en underholdende tur ned ad mindernes allé i selskab med en af Danmarks førende slagersangere gennem tiderne, Bjørn Tidmand.